Natur-, by- og kysthuse

Feriehusudlejernes Brancheforening står bag en mærkningsordning, der sætter feriehusene ind i et oplevelsesperspektiv, der tager udgangspunkt i nøgleordene: fornøjelse, fordybelse og oplevelser. Det gør det let at vælge det helt rigtige feriehus til ferien.

Kysthuse

Når du lejer et kysthus, får du et feriehus, der ligger i første række til hav og strand med gode muligheder for at bade, lystfiske eller blot nyde en gåtur på stranden. Hvis I sætter pris på bølgernes brus, er et kysthus lige noget for jer. Det lokale Feriepartnerbureau kan fortælle jer mere om kysten og stranden lige der, hvor jeres feriehus ligger.

Krav til kysthuse Mærke for kysthuse

  • Feriehuset må max ligge 500 meter fra kysten og der må ikke ligge andre huse eller befærdede veje mellem huset og kysten.
  • Der skal være fri passage på stranden og langs vandet.
  • Feriehusets grund skal være på mindst 1000m2

Naturhuse

Med et naturhus er du sikker på at bo i umiddelbar nærhed at de skønneste naturområder i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen har udpeget 55 naturområder, der hver især byder på spændende natur og landskab og med gode muligheder for at færdes i naturen. For at kvalificere som naturhus skal huset ligge enten i eller højst en kilometer fra et naturområde. Hvis I holder af naturen og vil I gerne udforske den danske natur på nærmeste hold, kan I med fordel leje et naturhus.

Krav til naturhuse:   Mærke for naturhuse

  • Huset skal være beliggende i eller højest 1 km fra et af de udvalgte naturområder.
  • God beliggenhed, dvs. der er ingen støjende vej eller erhvervsvirksomhed i nærheden af feriehuset.
  • Offentlig adgang til naturområder, der rummer en bred variation af oplevelsesmuligheder.

Læs mere om de særlige naturområder hos Skov- og Naturstyrelsen

Byhuse

Hvis du værdsætter en god middag på restaurant, et museumsbesøg eller måske lidt shopping, kan du med fordel vælge et byhus. I byerne finder du supermarkeder, cafeer, restauranter og butikker, der har åbent hele året. Desuden har byen et helårsåbent turistbureau og et levende og varieret kulturtilbud året rundt. Med et byhus har du mulighed for at kombinere byens tilbud med den frihed, som et feriehus tilbyder.

Krav til byhuse  Mærke for byhuse

  • Huset må ligge højst 3 km fra bykernen
  • Der skal være helårsåbne supermarkeder, restauranter og butikker mm. i byområdet.

Hos Feriehusudlejernes Brancheforening finder du mere information om byerne

Søk etter feriehuset ditt her


Ankomst
Varighet
Antall  personer
Antall  soverum